Her er giraffen! – eller din guru om du vil.
Joan Ostenfeldt – ja, det er mig bag denne side.
Jeg har som kontoruddannet en lang og bred administrativ baggrund fra internationale virksomheder, især fra IT-branchen, hvor jeg udfoldede mig som blæksprutte i PA/sekretær- og receptionistfunktioner med støtte til ledelse og HR, samt efterfølgende en lang årrække som salgssupporter med alt praktisk ifm. indkøb, ordrer, salg, marketing, kundeservice, hjemmesider, events, grafisk arbejde lige til at være CRM ansvarlig i en nordisk salgsorganisation.
April 2021 er jeg blevet uddannet Digital Koordinator via Ivækst, inkl. flere certificeringer i Google Analytics.
Jeg arbejder struktureret, overholder aftaler og deadlines, men har også en kreativ åre i mig, så jeg også let vil kunne lave en brochure i InDesign for dig, og endda måske også tage portrætfotoet af dig til brochuren. Se evt. lidt af mine fotos her.
For tiden er jeg tilkaldevikar i hovedreceptionen på Holbæk Sygehus og har besluttet mig for at springe ud i livet som freelancer, efter at mit salgssupportjob forsvandt som dug for solen medio marts 2020, da Covid-19 dukkede op.
Det er i øvrigt en en tanke jeg har haft i nogle år, og måske blev ledigheden lige præcis det spark til at, ja, nu gør jeg det altså!
Du kan se min profil på LinkedIn via linket her.
Jeg fremsender meget gerne mit uddybende CV ved forespørgsel.
Privat er jeg i vores bys andelsbestyrelse, og webadministrator på byens hjemmeside. Derudover skriver jeg af og til en klumme i Hornsherred Lokalavis, da jeg er med i en lokal skrivecirkel i Hornsherred. Læs evt. en af dem her .
Jeg garanterer – du bliver ikke skuffet over vores samarbejde.